Banner billede

Få ro i maven

Overdragelsen af boligen: De 7 grundlæggende opgaver efter købsaftalens underskrivelse

Processen fra den første betaling

Når du og sælger har skrevet under på købsaftalen skulle man tro at bolighandlen var overstået. Men den praktiske overdragelse af ejendommen starter faktisk først efter underskrivningen. Denne overdragelse kan opdeles i 7 forskellige opgaver som aldrig må glemmes.

1. Den første betaling

Som boligkøber overfører du et delbeløb af den samlede huspris til ejendomsmægleren. Dette er den første del af udbetalingen. Dette delbeløb holdes hos mægler indtil videre. Senere overfører du resten af købesummen. Dette sker i trin nummer fem.

2. Bankgaranti stilles

Samtidig med at den første del at husprisen overføres til mægler, stiller din bank en garanti for resten af købesummen. Typisk garantere banken at du - som køber - har lovning på et matchende boliglån hos banken. Selv i tilfælde hvor du ikke betaler med supplerende banklån, er det nødvendigt at betale gennem en bank som garanterer din kreditværdihed og er villig til at gennemføre betalinger for dig i den størrelsesorden. Det er nemlig ikke muligt at købe et bolig med dit Visa Dankort.

3. Skødet

Herefter opretter din advokat et digitalt dokument som beviser dit ejerskab af boligen. Dette dokument kaldes et skøde, og indeholder informationer om dig, sælger, boligens beliggenhed, pris, ejendommen samt offentlige informationer. Du og boligens sælger underskriver skødet med MitID (NemID), som bekræfter din og sælgers identiteter samt at oplysningerne i skødet er korrekte.

4. Tinglysning

Tinglysning betyder bokstavelig talt at “kaste lys over en ting”. Med andre ord “at offentliggøre noget”. I Danmark er det lovpligtigt at offentliggøre hvem der ejer f.eks. biler og ejendomme. Så når dit nye boligskøde skal tinglyses bliver det sendt forbi Tinglysningsretten i Hobro, som klarer alle tinglysningssager. Skødet er først gyldigt efter tinglysning.

5. Den sidste betaling

Hvis skødet tinglyses uden nogle anmærkninger fra Tinglysningsretten, bliver resten af købesummen overført til ejendomsmægleren. Tidligst på den aftale overtagelsesdag kan mægleren overføre hele købesummen til boligens sælger, og når sælger har modtaget beløbet har du betalt for boligen. En bolighandel har mange specialiserede trin, men beløbsoverførslen er måske den eneste del som minder om andre normale hverdagskøb.

6. Overtagelse af boligen

På overtagelsesdagen får du nøglerne til din nye bolig. Samme dag gennemgår du og sælger ejendommen, så I begge er enige om at alt er som aftalt. I aflæser også el, vand og varme, da I deles om forbrugsudgifterne på overtagelsesdagen.

7. Fordeling af forbrugsudgifter

Detaljerne omkring fordelingen af forbrugsudgifterne mellem køber og sælger beskrives i en såkaldt refusionsopgørelse. Denne opgørelse udarbejdes normalt af købers advokat, og indeholder typisk disse udgifter:

Halvdelen af ejerskifteforsikringen

Ejendomsskat

Oliebeholdning

Vand- og vandafledningsafgift

Kontingent til grundejerforening

Fællesudgifter (f.eks. ved køb af en lejlighed)

Udgifterne betales betales enten af køber eller sælger. Detaljerne omkring hvordan udgifterne fordeles afhænger af om køber og sælger har tilgodehavender på nogle af udgiftposterne eller om køber og sælger allerede har betalt for en udgiftpost i en given periode.

Hvad er berigtigelse?

Alle disse opgaver som sættes i gang efter en underskrevet købsaftale kaldes af ejendomsmæglere og advokater for “berigtigelse”. Så hvis du nogensinde hører en mægler bruge det ord, ved du nu at det betyder den praktiske overdragelse, betaling og færdiggørelse af en bolighandel.

Vi sørger for et trygt boligkøb

Spar tid, bekymringer og penge. Tag en KøberRådgiver med på råd.

En KøberRådgiver kan blandt andet hjælpe med:

Gratis opstartsmøde

Forhandling af pris

Godkendelsesskrivelse

Dokumenter

Skøde og tinglysning

Boligens økonomi

Fremtidsfuldmagt

Købsaftalen

Testamente

Forældrekøb

Læs om KøberRådgivning
KøberRådgiver badge
KøberRådgivning

Lær mere om bolighandel

Dyk ned i detaljerne om købsaftaler, boligens stand og andre områder omkring bolighandel. Vi har skrevet en række artikler som hjælper dig på vej.

Sektion billede

Få overblikket

Vær opmærksom på de 9 vigtigste overvejelser for at sikre et trygt boligkøb

Læs mere
Sektion billede

Boliginspektion

Tjek boligens stand, elinstallationer og energimærkning

Læs mere